LAG-Brønderslev

Lokal Aktions Gruppe - Brønderslev


Links
LAG - Lokale AktionsGrupper
Ud fra et mål om at udvikle både landdistrikter og fiskeriområder er det fra regeringens side besluttet at investere mange penge i begge områder i perioden 2007-2013.
Som noget nyt har Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) lagt en væsentlig del af arbejdet med at udvikle landdistrikter og fiskeriområder ud til lokale aktionsgrupper. En lokale aktionsgruppe er et partnerskab for alle med interesse for at drive udviklingen i landdistrikter og fiskeriområder i fællesskab og i bredt samspil med lokalsamfundet.

Aktionsgrupperne er nedsat ud fra den betragtning, at befolkningen i landdistrikter og fiskeriområder selv er de nærmeste til at vurdere, hvordan man bedst skaber udviklingen i deres område. Det gælder private borgere, virksomheder, grupper, foreninger, organisationer samt kommunale og regionale myndigheder.
Det er derfor de lokale aktionsgrupper, der skal forvalte en del af de offentlige støttemidler til landdistrikter og fiskeriudvikling, ligesom det er de lokale aktionsgrupper, der skal sikre sammenhæng til de øvrige udviklingsplaner for området i henholdsvis kommuners og regioners planer.

LAG-Brønderslev
LAG-Brønderslev blev stiftet på en generalforsamling 18. juni 2007, hvor bestyrelsen blev valgt. LAG-Brønderslev blev forhåndsgodkendt af DFFE i september 2007, og bestyrelsen er i øjebliket i gang med at formulere den udviklingsstrategi, som bliver grundlaget for LAG-Brønderslevs virke frem til 2013. Udkast til udviklingsstrategien vil blive offentliggjort her på hjemmesiden til kommentering, inden det gøres færdig til diskussion og godkendelse på en generalforsamling. Derefter skal det sendes til høring i Kommunen og Regionen samt godkendelse i Direktoratet fra FødevareErhverv. Det er planen at have et færdigt udkast klar i løbet af januar 2008.
Først når udviklingsstrategien er godkendt i alle instanser må LAG-Brønderslev begynde behandling af egentlige projekter og indstille dem til økonomisk støtte.

Sådan bliver du medlem
En lokal aktionsgruppe er organiseret som en forening med medlemmer og bestyrelse fra det lokale område.
Alle der har lyst til at gøre en indsats for det område, de bor i, kan være med i en lokal aktionsgruppe. De eneste betingelser er, at man er fyldt 15 år og har fast bopæl indenfor den lokale aktionsgruppes geografiske område.
Er du over 15 år og har du fast bopæl i Brønderslev Kommune, kan du blive gratis medlem af foreningen LAG-Brønderslev.
Som medlem er du stemmeberettiget ved LAGens årlige generalforsamling, ligesom alle medlemmer over 18 år kan stille op som kandidat til bestyrelsen.

Kontakt formanden H.J. Melvej, Tolstrupvej 56, Thorup, 9330 Dronninglund - telefon 98 85 70 93 eller Mail
hvis du vil høre mere om LAG-Brønderslev eller vil være medlem.

Vedtægter
Se vedtægterne for LAG-Brønderslev HER

Andre LAG i Nordjylland
På region Nordjyllands hjemmeside kan man se en oversigt over alle LAG i Nordjylland: HER

Generel info om LAG-grupper
Info om Landdistriktprogrammet
Direktoratets hjemmeside
Brønderslev Kommune
Landdistrikternes Fællesråd
LAG-Himmerland
LAG-Vendsyssel
LAG-Jammerbugt-Vesthimmerland
Bestyrelse og koordinator
Medlemmerne af bestyrelsen og koordinator for LAG-Brønderslev kan findes HER
LAG-Thy-Mors
Tilbage til forsiden
Fiskeri LAG-Nord
Ideer til støttemuligheder
Jyllands-Postens temasider om yderområdernes forhold